Året 2007 var på landsplan af Kulturministeriet udpeget som industriens år, og det syntes derfor nærliggende at sætte fokus på bilen. Henry Ford opfandt samlebåndet og indførte masseproduktionsteknikker, der skulle komme til at sætte standarden for alverdens industri i det meste af det 20. århundrede. Henry Ford realiserede sin drøm om at producere en billig, pålidelig og effektiv automobil med introduktionen af Model T 1908. Denne bil blev starten på en ny æra i persontransport. I dag tager vi det for givet at sætte os ind i bilen, dreje nøglen - og så give den ikke for lidt på gaspedalen - ligesom vi er blevet forvent med den bevægelsesfrihed, som bilen giver os. For at sætte det for os i dag så dagligdags fænomen, bilen, i perspektiv, havde vi bedt en række kunstnere i maleri, skulptur, installationer og video fortolke bilen - og kunstnerne præsenterede overraskende, fascinerende, dramatiske, fantasifulde, poetiske, humoristiske, usædvanlige, interessante og urovækkende fortolkninger af bilen. Udstillingen sluttede med en stor biludstilling i parken foran Marienlyst Slot, hvor der var muligh ed for at beundre en perlerække af de ypperste og mest sjældne veteranbiler fra perioden 1923-1958.Vintage & Classic Car Exhibition v/ Ebbe Falck og Bjarne Bo Andersen arrangerede og stod for biludstillingen i parken.

Foruden fugle og insekter findes der i luftrummet engle. Hvor englen kommer fra, hvor gammel den egentlig er, det må fortsat forblive en gåde. Men én ting ved vi: et urbillede om et væsen forsynet med vinger og udstyret med helt specielle egenskaber genfinder vi i de fleste kulturer og religioner - englen står som bindeleddet mellem Gud og mennesket. Vingerne er nemlig symbol på det guddommelige og overnaturlige - symbolet på evnen til at kunne færdes frit - og samtidig have evnen til at være synlig eller usynlig. Engle er til stede i vor bevidsthed - vi har enten hørt om dem, læst om dem og nogle få har oplevet dem. Talrige billedkunstnere og billedhuggere har skildret dem, ligesom de indgår i poesi, drama, musik og dans. Vi møder dem i folkekunsten og i den moderne filmkunst, og mange af os mindes de beskyttende engle fra barndommens godnathistorier. Hvordan en engel ser ud er i høj grad overladt til kunstnerens egen fantasi og forestillingsevne - forskellig fra tidsalder til tidsalder og fra kultur til kultur. En engels udseende er ikke sådan at gøre rede for, idet der er talrige eksempler på, at engle ynder at optræde i forklædninger - til tider blot som en drøm, en tanke eller en bølge af energi. En række inviterede kunstnere viste på udstillingen paradoksale englebilleder, der illustrerede noget andet end det, traditionen angiver - og fortolkningerne vakte til eftertanke.

Udstillingen "Bamsetræf" fra 1996 blev så stor en succes, at vi næsten følte os forpligtede til at arrangere endnu en udstilling om menneskets bedste ven. Den første udstilling blev åbnet af Uffe Ellemann-Jensen, der i dagens anledning havde taget sin bamse Nicolaj med. Han åbnede udstillingen med disse ord: "En bamse er den bedste ven, en politiker kan há. Man kan hviske sine inderste hemmeligheder i øret på den, for den skriver nemlig ikke sine erindringer!" På den første bamseudstilling havde vi inviteret en række danske designere, som sørgede for, at mange af bamserne fik specialsyede garderober. På begge udstillinger var der bamser overalt på Slottet, hvor de optrådte i forskellige tableauer: skolestuen, hospitalet, frokost i det grønne, stævnemødet, brylluppet og sågar en begravelse. På verandaen sad de i sollyset til bords som ægte kunstnere - præcis som på et af P.S. Krøyers mest kendte værker, maleriet "Hip, Hip, Hurra" fra 1888. Leonardo da Vincis berømte idealmand fra 1485-90 havde inspireret Jens Holt til at tegne den perfekte bamses proportioner. I dag diskuteres det stadig, hvilken bamse, der først så dagens lys - den amerikanske teddybjørn eller Margarete Steiff´s tyske bamse. For så vidt kan det være sagen uvedkommende, hvem der kom først - hovedsagen er, at bamsen så dagens lys - og det var det, vi gerne ville fejre.

 

I anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel - og som en hyldest til hans eventyr viste vi udstillingen "Der var engang...". Lige siden 1838 har billedkunstnere fundet inspiration i digterens arbejder og illustreret dem. Det synes derfor oplagt at invitere en række billedkunstnere, som alle boede i Helsingør Kommune, til at lave parafraser over H.C. Andersens eventyr. Der var lige så mange indfaldsvinkler til nye fortolkninger, som der er lagt i fortællingerne: den ydre handling, de skarpt sete figurer, de dybereliggende budskaber, som altid er til stede i Andersens digtning - alt dette var og er uudtømmelige kilder til inspiration. Kunstnerne valgte selv, hvilket eventyr, de ville arbejde ud fra, og deres malerier og installationer blev til usædvanlige, humoristiske, sprælske og meget personlige fortolkninger - ja, næsten eventyr i sig selv. Foruden kunstnerne havde vi inviteret en række kendte helsingoranere og bedt dem give os et indblik i hvilket eventyr, de holdt mest af - og give en begrundelse, hvorfor det har betydning for dem. Udstillingen viste, at eventyrerne i sandhed er en genre, hvor alt kan ske. Udstillingen blev både morsom og seriøs, kryptisk og klar - en totaloplevelse, der kunne nydes på tværs af alder og baggrund - og den kom derved til at afspejle H.C. Andersens egen eventyrverden.