Et par af årets markante bogudgivelser handler om Marienlyst Slot. Kunsthistoriker, museumsinspektør på Nationalmuseet Ulla Kjær har skrevet en doktorafhandling om Nicolas-Henri Jardin (1720-99). Jardin fik kun 16 år her i Danmark, men det blev disse år, der gav hans livsværk vægt og placerede ham i toppen af dansk arkitekturhistorie. Jardin har skabt noget af den smukkeste arkitektur og udsmykning, vi har i Danmark. Tænk på spisesalen i Moltkes Palæ på Amalienborg og Glorup på Fyn. Enkle, fornemme bygninger, elegante interiører, udsøgt smag. Med ham kom nyklassicismen til Danmark, og Jardin blev den første professor i arkitektur herhjemme.
 
 
I 2010 var det 300 år siden, at Adam Gottlob Moltke blev født, og i den anledning kom der et pragtværk om den magtfulde statsmands liv og værk. En af forfatterne er kunsthistorikeren Hanne Raabyemagle. Overhofmarskal og lensgreve A.G. Moltke (1710-92) er en af oplysningstidens store skikkelser i Danmark. Det er ham, vi kan takke for Salys uovertrufne rytterstatue af Frederik V på Amalienborgs Slotsplads, ligesom vi skylder ham stor tak for hans samarbejde med Jardin. Bogen fortæller om Moltkes liv fra fødsel til død, de to hustruer og de i alt 23 børn, det livslange venskab med Frederik V, der udånder i hans arme.

Efter Frederik V´s død overgik Marienlyst Slot til enkedronning Juliane Marie, der forærede kronprins Frederik Slottet på hans 9-års fødselsdag. Under ham fik Slottet sin blomstringstid. Klassisk arkæolog Caspar Andreas Jørgensen fortæller om både hverdag og fest på Marienlyst Slot i sin bog ”Der var engang et slot – med en have så skøn”. Her skildrer han livet som det var dengang på det lille lystslot, der kun sjældent havde kongeligt besøg.
 
 
Arkitekt, MAA, Ph.d. Bente Lange står bag restaureringen af Marienlyst Slot. Hun fortæller: ”Marienlyst slot hører til blandt Danmarks allerbedste bygninger. Slottet er skabt af den franske arkitekt Nicolas- Henri Jardin, som midt i 1700-årene blev kaldt til landet for at bygge Frederikskirken. Slottet er en genial udvidelse af et ældre tårnlignende lysthus, Lundehave. Jardin har formået med sin om- og tilbygning at skabe et bygningsværk, der ser ud til at være konciperet i eet eneste inspireret åndedrag. Sædvanligvis sammenlignes Marienlyst Slot med Petit Trianon i Versailles, og det morsomme er, at vi her i Danmark for en gangs skyld var først med tidens arkitektoniske nyskabelser. Slottet er tydeligt fransk påvirket, og vinduerne er de for Danmark helt usædvanlige indadgående vinduer med gående post og såkaldt espagnolette-beslag. På slottets bagside genanvendte Jardin det ældre slots udadgående korspostvinduer med overfalsede rammer. En farvearkæologisk undersøgelse har påvist, at vinduernes oprindelige farve var en lys grå. Marienlyst Slot er med sine usædvanlige lysforhold at betragte som eet stort dagslysarmatur. Interiørerne er noget af det smukkeste, vi har i Danmark, og de er i international særklasse hvad angår dagslysets samspil med det forfinede rumudstyr. Slottet har siden 1851 været ejet af Helsingør Kommune, som er i gang med at gennemføre bekæmpelse af ægte hussvamp, nyt tag med udsigtsterrasse, samt restaurering af klimaskærmen. Når dette arbejde er gennemført, skal der skaffes midler til at fortsætte restaureringsarbejdet inden døre. Målet med restaureringen er at give Slottet et udtryk tættest muligt på Jardins intentioner og samtidig sikre slottets bevaring for fremtiden. Slottet skal være tidssvarende med hensyn til handicap og publikumsfaciliteter og det friholdes mest muligt for tekniske anlæg, vådrum mm ved at udnytte hulrummet under terræn bag Slottet. Hulrummet får et nutidigt udtryk, så man tydeligt forstår, at det er nyt og hvorfor det er der.” Bente Lange slutter med at fortælle, at ”publikum får adgang til udsigtsterrassen på taget med den helt enestående udsigt over indsejlingen til Øresund, Kronborg og byen Helsingør.”
 
Helsingør Kommunes Museer - Hestemøllestræde 1 - 3000 Helsingør